Forspændingskursus - Arkiv 2022

Opdatering – ØKS holder også forspændingskursus i Kvorning

ØKS tilbyder igen i 2022 forspændingskurser både i Linnerup og i Kvorning.
Under forudsætning af, at det kan gennemføres efter myndighedernes anbefalinger, startes begge steder lørdag d. 22. januar. Formål, forløb og pris er den samme de to steder.
I Kvorning mødes vi første gang 22. januar kl. 10.00 hos Stald Ramsdal, Kvorning Møllevej 20, 8830 Tjele
 
Pris for deltagelse med 1 hest/pony incl. halleje og et års medlemskab af Østjysk Køreselskab (uden blad) er kr. 1250,- som bedes indbetalt inden 20. januar til kassereren på kt. 6128  9041258628 mrk.” Forspænding Kvorning”. Medlemmer af ØKS som har betalt kontingent for 2022 fratrækkes kr 290,- svarende til kontingent uden blad.
 
Er du interesseret i at deltage på dette kursus, eller har du spørgsmål, så kontakt
Niels Jørgen Ramsdal, tlf. 40785654    E-mail: ramsdal@mail.tele.dk eller
Anders Horsbøl Nielsen, tlf. 24952979    E-mail: andershorsboelnielsen@mail.dk

05.01.2021 KFJ for Anders

Forspændingskursus 2022

Igen i år starter Østjysk Køreselskab forspændingskursus for helt nye – og/eller let øvede kuske, som har nye heste/ponyer de vil have oplært til at gå for vogn.  Det er ingen betingelse at være medlem af ØKS på forhånd da tilmelding til kursus inkluderer medlemskab.

Målet er at kusken på en korrekt – og frem for alt sikker måde – kan spænde sin hest/pony for en vogn og begive sig ud på køretur.
Det forudsættes, at hesten/ponyen mindst er vant til at blive trukket i grime. Hesten vil i løbet af kurset blive trænet fra at blive trukket igennem forskellige forhindringer til at blive styret forrest gennem forhindringerne ved hjælp af liner og til slut trække en vogn.
Du skal selv have en hjælper med.
Det forklares og øves hvordan seletøj lægges korrekt på hesten og tilpasses.
Afsluttende sørger vi for et antal vogne, så der kan spændes rigtigt for.
Torsdag d. 16.12.2021 kl. 19.00 er der informationsaften på Linnerupvej 18, 7160 Tørring. Her vil der blive vist forskellige typer hestevogne og seletøj og hvad der ellers skal bruges for at komme i gang med at køre. Der er mulighed for at få en tur og måske selv prøve at køre rundt i hallen.


Der undervises 8-10 lørdag formiddage – første gang lørdag d. 22. januar.  Efter kursus kan kuskene deltage i den alm. indendørs kørsel torsdag aften og senere på foråret køres udendørs.
Prisen for deltagelse er kr. 1250,00.  Heri er medlemskab af Østjysk Køreselskab for 2022
Alt foregår på adressen Linnerupvej 18, Linnerup, 7160 Tørring
Er du interesseret i at deltage på dette kursus, eller har du spørgsmål, så kontakt
Finn Sandkvist, tlf. 61366679      E-mail: loddenhoj@energimail.dk  eller
Svend Jakobsen, tlf. 29170970    E-mail: team-jakobsen@tuknet.dk

Se også de 2 nedenstående dokumenter, for yderelige information.

Vi glæder os til at se en masse nye kuske,
Venlig hilsen Østjysk Køreselskab

10.12.2021 KFJ for Lea

Forspændingskursus 2022

Der planlægges forspændingskursus igen fra Januar 2022, i både Linnerup og Kvorning.
Der forventes opstart i uge 2 eller uge 3, datoerne er endnu ikke fastlagt.
Følg med her på siden for flere informationer om tilmelding og starttidspunkt, som bliver lagt op i læbet af December måned.
Hvis man allerede nu har spørgsmål til forspændingskursus, er man velkommen til at kontakte Finn Sandkvist eller Svend Jakobsen

23-10-2021 KFJ for Lea

Vigtigt at vide!

Arrangørerne påtager sig intet ansvar for ulykker, skader eller sygdom, der måtte opstå før, under eller efter forspændingskurset. Dette hæfter den enkelte hesteejer for i så tilfælde.
Arrangørerne kan aflyse, ændre tidsskemaet og nægte start/deltagelse med begrundelse.


 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite