Forside - Arkiv 2021:

Invitation til Ekstraordinær generalforsamling 

Se de nedenfor filer med invitationer og de nye vedtægter

30.12.2021 KFJ for Lea

Invitation til General forsamling 2021

Se nedenfor filer med invitation og nye vedtægter

09.11.2021 KFJ for Dorthe Rahbek, kasserer

Generalforsamling 2021

Generalforsamling afholdes i Horsens tirsdag d. 23. November kl. 19.00 - spisning kl. 17.45 Indkaldelse/invitation kommer snart, men sæt allerede nu X i kalenderen.

23-10-2021 KFJ for Lea
 

Kristian Kjeldsen ved DM i Pløjning

Lørdag d. 23 Oktober har der været afholdt DM i pløjning på Morsø landbrugsskole.
ØKS var repræsenteret ved Kristian Kjeldsen.
Der blev pløjet i grønjord som var lidt “langhåret” så både kusk og heste kunne godt holde varmen, for vejret viste sig fra sin allerbedste side til glæde for både pløjere og publikummer, som der glædeligt var mange af.
Niveauet var utroligt højt, så selvom det ikke blev til en medalje til Kristian, så var en placering som nr 9 ud af 19 deltagere utroligt flot og meget velfortjent.
Et stort tillykke med det flotte arbejde.


Der kan ses flere billeder fra dagen under Galleri

28-10-2021 KFJ for Jette

 

Dødsfald

ØKS-medlem gennem en hel del år, Jørgen Poulsen, er - i en alder af 86 år - stille sovet ind i sit hjem i Bjerre lørdag d. 18/9 2021.

Jørgens store passion igennem hele livet var heste - og det at køre skovtur med dem i godt selskab. Lørdagens skovtur på Harrild Hede kom han ikke med til, han døde, mens vi andre kørte rundt derude.


Jørgen var trods sin høje alder - og dårlige helbred - stadig et aktivt midtpunkt for en gruppe kørefolk omkring stalden i Neder Bjerre, hvor han havde sine (vist 7) køreponyer opstaldet hos sønnen Kresten. Han har i mange år kørt med sine små, plettede knapstruppere, og Jørgen var aktiv kusk til det sidste, hvor han også kørte med sine små tinkere, og han var senest med på aftenskovtur som passager ved en ØKS-tur i Yding d. 17. august.


Vi fra skovtursholdet vil savne Jørgens trofaste fremmøde på aftenskovturene og jævnlige opringninger, hans varme lune og humor, og vi ser med taknemmelighed tilbage på de utallige gange, vi har kørt aftenskovture fra Purhøjgård og rundt ved Bjerre Skov. Jørgen var her altid en omhyggelig arrangør og en særdeles gavmild vært.
Vores tanker går til Minna, deres seks børn, børnebørn og oldebørn, samt alle andre, vi ved, der holdt meget af Jørgen.

Æret være Jørgen Poulsens minde!

19.09.2021 KFJ for Lisbeth, Anders og Jette

Stort tillykke med placeringerne til ØKS'erne til DM og NM

Der har været til 5 ØKS'ser til start ved DM i Revsø d. 21-25 Juli.
I Svær 1-sp Hest Alis Søgaard Jensen
I Middelsvær 1-sp P/H, Annette Roed og Aksel S Jensen. 
I Svær Derby, Søren Jensen.
I Children, Frederik Feldsted

Alis Søgaard Jensen fik en 9 plads i dressur, 6 plads i maraton og 1 plads i toppe, og fik en samlet 5 plads.
Annette Roed fik en 9 plads i dressur, 8 plads i maraton og 10 plads i toppe, og fik en samlet 9 plads.
Aksel S Jensen fik en 10 plads i dressur, 5 plads i maraton og 7 plads i toppe, og fik en samlet 6 plads.
Søren Jensen fik en 1 plads i dressur, RE i maraton og 3 plads i toppe.

Frederik Feldsted fik en 5 plads i dressur, 5 plads i maraton og 3 plads i toppe, og fik samlet en 5 plads.

Stort tillykke med placeringerne.

 

Resultaterne kan ses her

 

Der har været til 2 ØKS'ser til start ved NM i Revsø d. 21-25 Juli.
I Svær 1-sp Hest Alis Søgaard Jensen
I Children, Frederik Feldsted

Alis Søgaard Jensen fik en 21 plads i dressur, 13 plads i maraton og 2 plads i toppe.
Frederik Feldsted fik en 9 plads i dressur, 8 plads i maraton og 4 plads i toppe.
Stort tillykke med placeringerne

 

Resultaterne kan ses her

 

26.07.2021 KFJ

Hjælp til Dansk Køre Forbund nye hjemmeside

På generalforsamlingen blev det nævnt at i stadig ender på den gamle hjemmeside.
Den nye hjemmeside hedder: www.danskkoereforbund.dk

Ved at kører ned i bunde på forsiden, kan man finde mange gode ting.
Ved at trykke på Konkurrence kørsel i bunden, kommer man på en underside, hvor man kan finde kørereglementer, dressurprogrammer, kuskelicens og meget andet godt!
I bunden kan også findes en kalender over alle arangementer i DK, denne kan man også komme indtil ved at trykke på kalender i toppen af siden.
Ydereligere kan man trykke på Pløjning - Tømmertræk - Brugskørsel, og dermed finde alt info om disse 3 discinpliner. Det samme gælder hvis man trykker på Traditionel Kørsel  Kulturhistorisk 

Jeg håber dette er til hjælp, eller må i hellere end gerne skrive til mig på web.oeks@gmail.com

22-06-2021 KFJ

Tale til Gunhild Wulf Madsen i forbindelse med æresmedlemskab i ØKS !

 

Æresmedlemskab er ikke noget vi rutter med i ØKS, I min tid er der, så vidt jeg ved, kun tildelt æresmedlemskab 2 gange. Den ene er her ikke mere, og den anden ser vi desværre ikke så ofte.
 
Vi har nu i bestyrelsen besluttet at udnævne et nyt æresmedlem, en af de få medlemmer der er tilbage, som har været med til at starte ØKS for snart 50 år siden. En der i aften har frabedt sig alle poster, hvilket vi for øvrigt synes er helt rimeligt. Efter i alle årene at have været involveret i bestyrelsesarbejde og udvalgsarbejde i flere omgange, været dommer til utallige kørestævner, og været med til at arrangere 4 danmarksmester skaber i kørsel og et antal mesterskaber i pløjning, samt medarrangør af et utal af lands- og trænings stævner. En der i korte træk har gjort et fantastisk stort arbejde for hele køresporten.
 
Vores nye æresmedlem var også med til at starte bladet Køresporten, som i de første år var et klubblad kun for ØKS.
 
Jeg lærte   - Gunhild og Jørgen (Wulf Madsen)  -  at kende i 1982 da vi startede en lille køreforening i Uldum. I flere år kom Gunhild og Jørgen troligt og hjalp os begynderkuske i gang med køresportens ædle kunst, så vi til sidst følte os dygtige nok til at blive medlemmer af ØKS.
 
GUNHILD, TAK FOR DIN KÆMPE INDSATS OG TAK FOR GODT SAMARBEJDE OG MANGE HYGGELIGE STUNDER I KØRESPORT REGI.
 
Tillykke med dit æresmedlemskab
 
På ØKS og bestyrelsens vegne
Svend Jakobsen

 

Billede af Gunhild kan ses længere nede på forsiden

02.06.2021 KFJ
 

Kort fra generalforsamling fra formanden

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne, både den afgående og den ny, takke for jeres fremmøde i aftes. Det blev en rigtig god aften, hvor vi fik valgt 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Velkommen til

Hanne Pedersen og

Lea Hedegaard Sinding

Gunhild blev udnævnt til æresmedlem efter lige knap 50års tro tjeneste i foreningen.

Kim Jacobus Paulsen fra Slesvigske vognsamling blev først valgt som dirigent, men afsluttede også aftenen med et spændende og sjovt foredrag om ja vognsamlingen.

Dejligt endelig at mødes igen, tak!

26-05-2021 KFJ for Jette

 

Se referatet under Referater fra generalforsamling under Bestyrelse.

Revideret d. 22-06-2021 KFJ

Så kom der resultater fra weekendens landsstævne i Revsø

ØKS var repræsenteret med 3 deltagere.
Og det samlede resultat blev:
Mia Hesselkjær blev nr 4 i klasse Middelsvær pony
Aksel S. Jensen blev nr 5 i klassen Middelsvær hest
Søren Jensen blev nr 1 i klassen Svær derby.
Vi ønsker jer stort tillykke med de fine resultater, super godt gået.
Hvis man vil se alle resultaterne, kan de findes på Hoefnet.nl
Jeg vil også her gerne takke Annette Roed og Carsten Kristensen, for at tage med mig ned og være hjælper til lørdagens Marathon kørsel. Trods uafbrudt silende regn havde vi en god og lærerig dag. Tak fordi I ville med.

24.05.2021 KFJ for Jette

HUSK at i dag er sidste dag i kan tilmelde jer til generalforsamlingen!

OBS husk at man skal kunne fremvise corona pas på dagen

20.05.2021 KFJ for Jette

Indkaldelse til generalforsamlingen for 2020 

Generalforsamlingen for 2020, afholdes d. 25 Maj 2021
Se ydereligere i invitationen nedenfor.

OBS invitationen er opdateret, da der var forkert mail til formanden!

23.04.2021 KFJ for Jette

Revideret 28.04.2021 

En kort opdatering omkring Bygholm

Svend kæmper stadig en kamp med kommunen om at få byggetilladelse til de 2 containere til opbevaring af vore vogne og materiel.
Han er i næsten daglig kontakt med kommunen. Men onsdag den 28/4 bliver han ringet op af en kvinde fra kommunen, som helt katastrofalt, kan oplyse ham om, at der kan gå op til 4 måneder før vi har en byggetilladelse
Dette er jo en katastrofe for vores sommeraktiviteter,
Begrundelsen er, at pga coronarestriktionerne er de bagefter med godkendelserne, samt at det vælter ind med ansøgninger fra mange andre foreninger bla. Spejderklubberne.
Vi har ingen ord for, hvor trætte vi er af dette, så nu arbejder vi som vilde, for at finde på andre midlertidige løsninger.
Som det er nu, må vi ikke engang hente vogne og materiel og have det til at stå på pladsen, så længe vi holder stævne, så det skal transporteres frem og tilbage på de dage, hvor det skal bruges.
Vi har løsningsforslag, men vi ved ikke endnu, om de kan lade sig gøre. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi har nyt i sagen.
Skulle nogen af jer sidde inde med et forslag til at løse problemet indtil vi har byggetilladelsen og containerne på plads, skal I endelig ikke tøve med at kontakte Svend eller vi andre i bestyrelsen.
På bestyrelsens vegne
Jette Malthe-Bruun

01.05.2021 KFJ for Jette

Husk nu at deltagelse i Klubstævne kræver et kuskelicens for 2021

Bestyrelsen i ØKS har netop modtaget en opdateret liste fra Dansk køre Forbund (DKF) over Betalte kørelicenser 2021 og af denne fremgik det, at der ikke er mange medlemmer af ØKS, som har indbetalt kuskelicens.
Som det fremgår af DKS hjemmeside under Kuskelicens for konkurrencekuske 2021 skal alle kuske på eget initiativ indbetale det beløb til DKF´S kasserer, som svarer til den stævnetype, de forventer at deltage i 2021. Betalingen skal være registreret inden første tilmelding til stævne.
Der er følgende opdeling: 

  • Klubstævner, TopCup og DressurCup: 100 kr.

  • Landsstævner i Danmark: 200 kr.

  • Internationale stævner både i Danmark og i udlandet: 600kr.

Der er dog undtagelser for børn, juniorer, Young Drivers og ved deltagelse i indendørsstævner, men der kan læses mere på DKF´s hjemmeside  www.danskkoereforbund.dk

23.04.2021 KFJ for Annette

Grundet herpesvirus er alle nationale stævner og aktiviteter under DRF og DKF nedlukket indtil d. 26 april . OBS: Genåbning fra d. 12 April.

Det betyder at alle ØKS aktiviteter til og med d. 26 april er aflyst! NU til og med d. 12 april.

Se yderligere info på danskkoereforbund.dk og rideforbund.dk

Der skal gøres opmærksom på at stævner og arrangementer kun må afholdes under skærpede krav. Læs disse igennem på rideforbund.dk

03.04.2021 KFJ og Jette

Revideret d. 09.04.2021 KFJ

Nyhedsbrev fra bestyrelsen

Nyhedsbrevet kan åbnes i nedenstående fil, og vil også blive sendt ud til alle medlemmer. 

11-03-2021 KFJ for Jette

Corona og hestevognskørsel:

Her er 2 gode steder hvor alle kan gå ind og få information om hvordan restriktionerne og udendørs foreningsliv kan fungere. Følgende er både godt at læse i forhold til træning, ture, arrangementer og stævner.
 

COVID-19 (rideforbund.dk) : Flere gode ting herinde, men tag især et kig på fanen " Svar på jeres oftest stillede spørgsmål" og læs det der står herinde, samt tryk på denne sætning "Læs den  senest opdaterede version af 'svar på jeres oftest stillede spørgsmål' her." 

 

Forside (coronasmitte.dk) : Alle oplysninger om politiet og håndtering af corona smitte. Her kommer der nye informationer få dage efter et pressemøde. Der kan med fordelt kigges under emnet "Sport, fritid og kultur", og om der er noget specielt for ens kommune. 

08.03.2021 KFJ
 

Kontingent 2021

Så er der udsendt kontingent opkrævning for 2021. Skulle du ikke have modtaget en mail eller et brev om dette kan du indbetale dit kontingent på denne konto: 6128-9040087203 med angivelse af navn og 2021.
Kontingent satserne kan du finde her på hjemmesiden: Medlemskab 
Det vil også være hvis i ville sende jeres fødselsdato til medlem.oeks@gmail.com da jeg skal bruge den til indberetning til det centrale foreningsregister.
MVH Dorthe

24.01.2021 KFJ for Dorthe 

Opdatering af Hjemmside

Kære medlemmer og andre besøgende på ØKS's hjemmeside.
ØKS's hjemmeside har nu fået et opdateret design. Ændringen har været et stykke tid på vej, og er nu ca. 99% i mål. Jeg beklager rodet på hjemmesiden undervejs. 

En kort gennemgang af hvordan hjemmesiden nu opbygges:

  • Forsiden vil ikke længere have alle opdateringer, men i stedet er det nu muligt at trykke på de 6 overstående billeder / overskrifter, og komme ind på de forskellige kategorier hvor der vil være opdateringer med arrangementer og andre informationer for de forskellige katogorier. 

  • Under ydereligere nyheder, vil specielle og vigtige informationer komme, f.eks. informationer fra bestyrelsen.

  • Aktivitetskalenderne er kommet i et nyt format, i en kalender. Det er dog her jeg lige nu mangler det sidste 1% for at hjemmesiden er færdig. Der kun kommet 2 ting ind i den indtil videre, samt vil det lige pt. ikke vise alle men kun 1 uge frem. Dette skulle gerne løses inden længe. Dertil kan man i højre side af forsiden se de næste arrangementer i ØKS. 

  • Flere steder vil i opleve at fremfor at infomationen står flere steder, vil der være link i teksten som kan lede en videre. 

Dertil har bestyrelsen og udvalg fået deres egen ØKS mail, for at sikre at informationer ikke ligger i private mails og ikke komme med videre når der er udskiftning i bestyrelsen og udvalg. Bestyrelsen og jeg håber I vil tage godt i mod dem.

Jeg håber I kan lide det nye design på siden, ved spørgsmål så kontakt mig.

01.01.2021 KFJ 

Slettes af arkiv

Grundet plads på hjemmesiden, vil følgende år under arkiv blive fjernet: 20132014201520162017 og 2018
Disse arkiv sider bliver fjernet d. 9 Januar. Jeg opforderde derfor at i alle tjekker dem i igennem, og se om der noget i vil gemme og gøre det inden de forsvinder. 

29.12.2020 KFJ


 

Webmaster kan kontaktes på: web.oeks@gmail.com 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite